Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

1) Anvendelsesområde
1.1. Alle leverancer fra Kjaerulff 1 Digital A/S og alle med Kjaerulff 1 Digital A/S koncernforbundne selskaber ("Sælger") sker i henhold til disse almindelige salgs- og leverings¬betingelserne, medmindre andet er skriftligt aftalt. Køberen benævnes herefter "Køber".

2) Tilbud, ordrebekræftelse mv.
2.1. Tilbud afgives med acceptfrist på 8 dage og med forbehold for mellemsalg. Tilbud og dokumentation må ikke af Køber overdrages til tredjemand. Købers ordre er først bindende for Sælger efter afgivelse af skriftlig ordrebekræftelse.

3) Priser
3.1 Prisberegning sker på baggrund af Sælgers prisliste gældende på ordreafgivelsestidspunktet. Priser er angivet excl. moms, fragt mv. i danske kroner (DKK) eller Euro (EUR).
3.2 Sælger forbeholder sig ret til at ændre i priserne, såfremt der sker ændringer i told, valutakurser, import-og eksport afgifter eller andre afgifter.

4) Betalingsbetingelser og ejendomsforbehold
4.1 Købesummen forfalder til betaling pr. leveringstidspunktet. Hvis Køber ikke betaler rettidigt, påløber renter månedligt med 2 %.
4.2 Modregning kan ikke finde sted, hvis modkravet er omtvistet af Sælger. Reklamationer berettiger ikke Køber til at tilbageholde hele eller dele af betaling for leverancer.
4.3 Det solgte forbliver Sælgers ejendom, indtil Sælger har modtaget fuld betaling.

5) Levering og leveringstid
5.1 Levering sker DDP ved overgivelse af varen på den af Køber angivne adresse.. Aftaler fortolkes efter ved aftaleindgåelsen gældende Incoterms.
5.2 Såfremt varen afhentes af Køber selv, eller af Køber selv arrangerer transport, leveres varen uden transportforsikring fra Sælgers side.
5.3 Sælger kan ikke holdes ansvarlig for at varer er længere undervejs i tranporten end forventet
5.4 Rettidig levering forudsætter endvidere, at Sælger har modtaget alle relevante oplysninger i rimelig tid i forvejen. Hvis Sælger ikke leverer inden for en aftalt leveringsdato, er Køber berettiget til skriftligt at fastsætte en rimelig, sidste frist for levering. Har Køber til hensigt at ophæve aftalen, hvis levering ikke sker inden denne frist, skal Køber udtrykkeligt gøre opmærksom herpå. Sker levering ikke inden denne nye frist, kan Køber ophæve den forsinkede del af leverancen.
5.3 Hvis Køber ikke ophæver aftalen, men får leveret varen, har Køber ikke ret til godtgørelse eller erstatning i anledning af forsinkelsen.

6) Returneringsbetingelser
6.1. Varer tages ikke retur medmindre der foreligger en forudgående skriftlig aftale mellem Køber og Sælger herom eller det drejer sig om en fejlleverance.
6.2. Emballagen skal da være original, uåbnet og uden ændringer såsom påsatte mærker, klæbeetiketter, prismærker o.lign. Returvarer skal fremsendes i forsvarlig forsendelsesemballage og vil ellers blive afvist.
6.3 Varer kan kun krediteres såfremt der foreligger fakturanummer/følgeseddelnummer.

7) Ændring eller annullering af ordre
7.1 Såfremt Køber ønsker at ændre en ordre, herunder mængde, specifikation, leveringstidspunkt m.v. skal dette aftale skriftligt.
7.2. Omkostninger forbundet med ændringer eller annullering af ordre fra Købers side dækkes fuldt ud af køber.

8) Reklamation og undersøgelsespligt
8.1 Reklamation skal være Sælger i hænde inden 2 dage efter leveringstidspunktet, jf. dog pkt. 6.3 - 6.5.
8.2 Enhver fysisk skade på produktet herunder transportskade samt difference i kolli antal i forhold til følgeseddel,, som kan konstateres ved leveringen, skal angives direkte til transportøren ved leveringen
8.3 Når varen modtages, skal Køber straks foretage en passende grundig undersøgelse af varen. Hvis leverancen er utilstrækkelig eller mangelfuld, skal Køber straks reklamere til Sælger.
8.4 Hvis Køber senere bliver bekendt med mangler, der trods omhyggelig undersøgelse ikke kunne konstateres ved leveringen, skal Køber straks efter konstateringen af forholdet reklamere til Sælger.
8.5 Hvis Køber ikke reklamerer som foreskrevet i pkt. 8.3 og 8.4, mister Køber retten til at fremsætte krav mod Sælger i anledning af det pågældende mangelfulde forhold.

9) Ansvar for mangler
9.1 Foreligger der en berettiget og rettidig reklamation, skal Sælger foretage udbedring af manglen ved omlevering eller afhjælpning efter eget valg. Udbedring skal arrangeres uden ugrundet ophold og skal gennemføres inden rimelig tid. Udbedring sker som udgangspunkt på det sted, hvor genstanden befinder sig og for Sælgers regning med de nedenfor angivne undtagelser. Køber skal på anmodning sende den mangelfulde del eller hele produktet til Sælger til reparation eller udskiftning hos Sælger, og Køber er ansvarlig for at arrangere forsvarlig emballering og forsendelse. Foretages udbedring af det mangelfulde forhold, har Køber ikke yderligere krav mod Sælger i denne anledning.
9.2 Køber skal bære meromkostninger, som Sælger påføres ved udbedring af mangler som følge af, at produkterne befinder sig på et andet sted end leveringsstedet. Hvis evt. demontering og montering medfører indgreb i andet end produkterne, påhviler arbejdet og omkostningerne herved Køber.
9.3 Sælgers produkter leveres med funktionsdueligt software, og mange af produkterne opgraderes løbende med ny software. Sælger kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle software fejl, som skyldes nye standarder eller ændringer i transmissionsform eller lignende. Sælger er ej heller forpligtet til at betale for eventuel download af ny software.
Hvis Købers reklamation viser sig at være uberettiget, eller hvis reklamationen skyldes forkert brug af produktet eller lagring af forkert eller uautoriseret software på produktet, og Sælger har foretaget arbejde eller leverancer i forbindelse med udbedringsforsøg eller har betalt for fragt, har Sælger ret til at fakturere minimum 200 kr. for det medgåede arbejde, leverancer og andre udlæg til Køber.
9.4 Hvis Sælger ikke inden rimelig tid opfylder sine udbedringsforpligtelser, er Køber berettiget til skriftligt at fastsætte en rimelig, sidste frist for udbedring. I det omfang udbedring ikke er sket inden udløbet af denne frist, kan Køber kræve forholdsmæssigt afslag, dog højst 15 % af den aftalte købesum. Er manglen væsentlig, kan Køber i stedet ophæve den mangelfulde del af leverancen.
9.5 Hvis Køber ophæver aftalen som følge af mangler, som Sælger er ansvarlig for, jf. ovenfor, har Køber ret til at kræve erstatning for meromkostninger til dækningskøb. Erstatningen kan ikke overstige 15 % af købesummen for den mangelfulde del af leverancen.

10) Ansvar for tingskade, forvoldt af produktet (produktansvar)
10.1 Sælger er alene ansvarlig for produktansvar, i det omfang sådant ansvar følger af ufravigelig lovbestemmelser. Sælger er ikke ansvarlig for skade på ting, medmindre den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsageligt er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed. Sælger er ikke ansvarlig for skade på selve det defekte produkt eller andre produkter/anlæg, som det måtte være inkorporeret i.
10.2 Sælgers ansvar er endvidere begrænset som fastsat i pkt. 9.1 nedenfor.
10.3 Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om produktansvar, skal denne part straks underrette den anden herom. Køber skal holde Sælger skadesløs, hvis Sælger pålægges ansvar for tab, som Sælger jf. pkt. 8.1 og 10.2 ikke er ansvarlig for over for Køber.

11) Ansvarsbegrænsninger og ansvarsfraskrivelser
11.1 Der ydes kun erstatning for direkte, dokumenterede tab. Sælger hæfter ikke for indirekte tab, følgeskader og lign., herunder f.eks. Købers driftstab eller mistet fortjeneste. Ansvarsbegrænsningen finder ikke anvendelse, hvis Sælger har udvist grov uagtsomhed.
11.2 Sælger er uden ansvar for fejl eller mangler ved ethvert leveret produkt, som skyldes: 11.2.1 Enhver opdatering, opgradering eller ændring af software i det leverede produkt, som ikke er specielt autoriseret af Sælger.
11.2.2 Enhver miljømæssig påvirkning fra det leverede produkt, som overstiger de grænseværdier, der specifikt er angivet for brugen af produktet.
11.2.3 Ethvert hændeligt uheld eller andre hændelser forårsaget af vand¬skade, ild, eksplosion eller lynnedslag.
11.2.4 Enhver forsætlig ødelæggelse af leverede produkt.
11.2.5 Enhver anvendelse af produktet, som ikke overholder instruktionerne for anvendelse.
11.2.6 Enhver mangelfuld vedligeholdelse, urigtig montering, ændringer foretaget uden sælgerens skriftlige samtykke eller reparationer udført på fejlagtig måde.
11.2.7 Normal slitage.
11.3 Der henvises til øvrige ansvarsbegrænsninger i nærværende salgs- og leveringsbetingelser, som gælder i tillæg til dette pkt. 11.

12) Ansvarsfrihed og force majeure
12.1 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, hvis de forhindrer Sælgers opfyldelse af aftalen eller gør opfyldelsen urimeligt byrdefuld for Sælger: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mobilisering eller militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft, ekstraordinære indgreb fra EU-myndighedernes side og mangler ved eller forsinkelser af leverancer fra underleverandører pga. de i dette punkt nævnte omstændigheder.
12.2 Indtræder force majeure hos Køber, skal Køber dække Sælgers omkostninger til at sikre og beskytte produkterne, mens force majeure foreligger.
12.3 Hvis aftalens opfyldelse hindres i mere end 6 mdr. pga. force majeure, er parterne berettiget til erstatningsfrit at annullere den ikke opfyldte del af leverancen.

13) Lovvalg
13.1 Enhver tvist mellem parterne i anledning af aftalen og forhold, som har sammenhæng hermed, skal afgøres efter [dansk] ret uden hensyn til lovvalgsregler deri. Den internationale købelov, lov nr. 733 af 7. december 1988, og De Forenede Nationers konvention af 11. april 1980 om aftaler om internationale køb (CISG) skal ikke finde anvendelse.
13.2 Forhandling:
Tvister skal i første omgang søges løst ved forhandling direkte mellem parternes direktioner. Den part, der ønsker forhandling, skal meddele dette ved anbefalet brev til den anden part med angivelse af, hvori tvisten består.
13.3 Voldgift:
Er tvisten ikke løst inden 30 dage efter en part har begæret forhan¬dling, jr. ovenfor, skal tvisten afgøres ved voldgift [i København efter "regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut (The Danish Institute of Arbitration)"].